”Jeg lærer aldrig at svømme crawl ...” Det hører vi alt for tit.

Svømningen afholder ofte folk fra at prøve kræfter med triathlon. Hos Randers Freja Triathlon er vi af den holdning, at alle som udgangspunkt kan lære at svømme crawl. Det kræver den rigtige instruktion og flid.

Det er meget vigtigt for os, at alle som ønsker at deltage i et triathlonstævne eller et Open Water stævne, får de rette træningsmuligheder.

Vi tilbyder derfor både træning for dem, som endnu ikke har lært crawl, begyndere, som kan svømme crawl og de øvede svømmere.

Lær crawl

Vores ”Lær crawl” hold har løbende optag og er tirsdag og torsdag kl. 19:00 i Water and Wellness. Vi starter med det helt grundlæggende, som f.eks. at blive fortrolige med vandet, have hovedet under vand, lære at ligge lige i vandet osv. 

Let øvede / øvede (A, B, C og D niveau)

Træningen for de let øvede/øvede svømmere (A, B, C og D) er for dem, som ønsker at svømme noget længere og mere intensivt. Træningen vil fra januar/februar været opbygget efter en sæsonplan med top omkring sommer. I de øvrige måneder er der stor fokus på tekniktræning. Der svømmes efter program med en længde på mellem 2.800m og 4.000m afhængigt af sæsonen. Den typiske svømmer på C og D banen svømmer 400m crawl på omkring 8-12 minutter, hvor B-banen svømmer 400m crawl på 6-8 minutter. A-banen under 6 minutter.