Klubbens værdier

Randers Freja Triathlon er en klub med plads til alle uanset niveau. Vi vægter både træning og det sociale højt.

Vores værdier er:

VÆRDIERNE (1).png

Alle kan udvikle sig

Klubben er for alle, som gerne vil træning og fællesskab uanset ambition. Der skal være plads til medlemmer på alle niveauer: fra dem, som ønsker at træne og dem som har store ambitioner. Vi skal bakke alle medlemmer op uanset niveau med kontinuerlig og varieret træning samt tilpasset vejledning til det aktuelle niveau.

Fællesskab

Vi er en klub, hvor nye hurtigt bliver en del af fællesskabet, blandt andet ved at vi er høflige, imødekommende og hjælpsomme. Vi prioriterer klubtræningen højt, når det kan passes ind i kalenderen. Klubben afholder flere faglige og sociale arrangementer, hvor medlemmer på tværs af niveauer kan mødes.

Plads til alle

Vi er en klub, hvor der er plads til alle. Vi har træningstilbud for de nye i sporten, supermotionisten, de unge og dem som er kommet op i alderen. Vores begyndertilbud er tilpasset, så næsten alle kan være med, særligt vores Lær crawl og D-cykling.