REGLEMENT

Spar Kron 1/4 Jernmand afvikles som et C-stævne efter Dansk Triatlon Forbunds konkurrenceregler. Det betyder at følgende skal efterleves:

  1. Udleveret badehætte skal anvendes
  2. Godkendt cykelhjelm
  3. NON draft, dvs. 10 meter reglen gælder
  4. Våddragt obligatorisk
  5. Kun modtage hjælp fra officielle hjælpere
  6. Under selve løbet må du kun modtage forplejning fra stævnets forplejningsstationer
  7. Det er ikke tilladt at være nøgen i skiftezonen

Dansk Triatlon Forbund stiller overdommer og dommere til rådighed.

Konkurrencereglerne kan læses på http://www.triatlon.dk/forbundet/staevner/#KonkurrencereglerSikkerhedsprotokol

Deltagelse foregår på eget ansvar.

SÆRLIGT OM VANDTEMPERATUR

Stævnet afvikles efter Dansk Triatlon Forbunds konkurrenceregler. Vandtemperaturen på dagen kan derfor have indflydelse på afviklingen af stævnet.

Over 23 grader: Forbundets dommere vurdere om svømning skal være uden våddragt

Under 13 grader: Svømning kan ikke gennemføres

Grundet de lokale forhold anbefaler vi altid brug af våddragt under 23 grader. Det skyldes primært at temperaturen i Gudenåen i større grad end havet påvirkes af lufttemperaturen og dermed kan stige og falde meget hurtigt. Hvis temperaturen er under 16 grader er det et krav at der anvendes våddragt med lange ærmer og ben.

Hvis svømningen ikke kan gennemføres grundet unormale lave temperaturer, vil stævnet blive gennemført som en duathlon. Startgebyret vil ikke blive refunderet.