DATO

10. september 2017

STARTGEBYR

  • Hard kr. 395 frem til 30. juni 2017, kr. 495 frem til 6. august 2017
  • Extreme kr. 495 frem til 30. juni 2017, kr. 595 frem til 6. august 2017
  • Duathlon kr. kr. 395 frem til 30. juni 2017, kr. 495 frem til 6. august 2017

Alle deltagere får en løbe t-shirt fra Craft, som er designet specielt til stævnet samt en Unik Fussingø medalje.

AFBESTILLING AF STARTGEBYR

Hvis du bliver forhindret i deltagelse har du mulighed for at få refunderet en del af dit startgebyr.

  • Afbestilling inden 31. marts: 75% tilbagebetaling
  • Afbestilling mellem 1. april og 30. juni: 50% tilbagebetaling
  • Afbestilling efter 1. juli: Ingen refusion

Hvis du vil benytte muligheden for tilbagebetaling startgebyret, jf. ovenfor, så skal du sende en mail til mailto:randersfrejacrosstriatlon@gmail.com med angivelse af dit kontonummer.

OVERDRAGELSE AF STARTGEBYR

Ved salg af startnummer til anden person kan navn ændres ved at skrive oprindeligt navn og nyt navn til mailto:randersfrejacrosstriatlon@gmail.com. Efter den 3. september 2017 er det ikke muligt, at ændre navn.

TIDSPLAN

  • 08:00 Skiftezonen og nummerudlevering åbner
  • 10:15 Racebriefing, Triathlon
  • 10:30 Racebriefing, Duathlon
  • 10:30 Nummerudlevering lukker
  • 11:00 Skiftezonen lukker
  • 11:00 Start BIIR Cross Triathlon, HARD
  • 11:30 Start BIIR Cross Triathlon, EXTREME
  • 11:30 Start BIIR Cross Duathlon
  • 13:00 Bike-check-out HARD åbner
  • 13:00 Præmieoverrækkelse, HARD
  • 15:30 Præmieoverrækkelse, EXTREME og Duathlon
  • 15:30 Bike-check-out åbner for EXTREME og Duathlon
  • 17:00 Tidtagning lukker

REGLEMENT

følgende regler skal efterleves:

  1. Udleveret badehætte skal anvendes
  2. Godkendt cykelhjelm
  3. Der må kun cykles på MTB
  4. Våddragt obligatorisk
  5. Kun modtage hjælp fra officielle hjælpere
  6. Under selve løbet må du kun modtage forplejning fra stævnets forplejningsstationer
  7. Det er ikke tilladt at være nøgen i skiftezonen
  8. Der må ikke smides affald i naturen
  9. Der er kun adgang til skiftezonen mod forevisning af startnummer

Deltagelse foregår på eget ansvar.

SÆRLIGT OM VANDTEMPERATUR

Vandtemperaturen på dagen kan have indflydelse på afviklingen af stævnet.

Grundet de lokale forhold anbefaler vi altid brug af våddragt under 23 grader. Det skyldes primært at Fussing sø's vandtilførelse kommer fra undersøiske kilder, som kan påvirke vandtemperaturen under selve svømningen.

Under 13 grader: Neopren hansker og sokker tilladt.

Hvis svømningen ikke kan gennemføres grundet unormale lave temperaturer, vil stævnet blive gennemført som en duathlon. Startgebyret vil ikke blive refunderet.

ALDERSKLASSER

Kvinder og mænd konkurrerer i nedenstående aldersgrupper. De hurtigste kvinder og mænd vil starte i første heat. Ved tilmelding angives forventede svømmetid, som anvendes ved opdeling på heats.

  1. 18 - 39 år
  2. 40 - 44 år
  3. 45 - 49 år
  4. 50 - 54 år
  5. 55 - 59 år
  6. 60 - 64 år
  7. 65 år +

Hvis der er der under 3 tilmeldte i en aldersklasse, forbeholder vi os ret til en sammenlægning med klassen over.

PRÆMIER

Der er præmier til de 3 hurtigste kvinder og mænd på hver distance samt duathlonen.

MØDETID OG STED

Nummerudleveringen er fra Fussingø Slot Vasevej 9, 8920 Randers NV. Selve udleveringen er fra sekretariatet fra en af laderne ved slottet. Følg skiltene fra Parkeringspladsen. Målområdet er foran slottet og skiftezonen er på området lidt vest for slottet. Skiftezonen og nummerudlevering åbner kl. 8:00 og lukker kl. 10:30.

Racebriefing foregår i målområdet foran slottet kl. 10:15 (Triathlon) og kl. 10:30 (Duathlon).

LØBSNUMRE OG CHIP

Startnumre kan afhentes ved sekretariatet i laden fra kl. 8:00-10:30. Du får udleveret en startpose med startnummer påført. Posen indeholder dit startnummer, badehætte og Craft T-shirt. Posen kan anvendes til skiftetøj m.v. og afleveres ved svømmestart.

I posen er der et nummerark. Der skal placeres startnummer på hjelm, og cykel.

Startnummeret skal bæres synligt på maven under løbet. Det er ikke et krav, at startnummeret bæres under cyklingen (der er startnummer på hjelm og cykel).

Chippen skal bæres under både svømning, cykling og løb. Chippen placeres om anklen. Efter løbet afleveres chippen i målområdet. 

CYKEL CHECK-IN/OUT OG SKIFTEZONE

Ved check-in af cykel kontrolleres hjelm og om cyklen er påført startnummer. Cykler skal placeres på den plads med dit startnummer. Check-in fra kl. 8:00 – 11:00.

Der må kun placeres cykel og konkurrencetøj i skiftezonen. Alt udstyr, skal placeres i en kasse placeret ved siden af din cykel. Vi stiller en kasse til rådighed for alle deltagere.

Du kan hente din cykel fra kl. 13:00 (HARD) og kl. 15:30 (EXTREME/DUATHLON). Ved udleveringen kontrolleres startnummer på cykel i forhold til dit startnummer.

SVØMMESTART

Svømmestarten ligger 500 meter fra skriftezonen. Det betyder også, at der efter svømningen skal løbes 500m. Der løbes på græs og hvor underlaget er stenet vil der være lagt tæpper ud. Ved svømmestarten vil der være placeret containere til din pose med skiftetøj. Tjek at dit nummer stadig sidder på din pose inden du smider den i.

I TILFÆLDE AF ULYKKE ELLER SKADER

Der vil være placeret sameritter ved svømmestarten og i målområdet.

Hvis du oplever problemer under svømningen, så søg til livredderne, som er placeret langs svømmeruten på boards eller i kano. Brug følgende tegn under svømning i tilfældet af problemer:

  • To arme i vejret/skarp nødsignal: Hjælp jeg er i nød
  • En arm i vejret: kom/hent mig

På cykel- og løberute vil der være hjælpere ved alle sving, som kan tilkalde sameritter. Ved et uheld kan en anden deltager give besked til næste hjælper på ruten.

BAGAGEOPBEVARING

Du vil kunne indlevere bagage påført dit startnummer ved nummerudleveringen (sekretariatet). Der vil være opsyn med bagagen under hele stævnet.

TOILETFACILITETER OG BAD

Toiletter findes ved start. Der er ingen badefaciliteter.

FIND VEJ

Ved Randers C motorvejsafkørslen drejes med Viborg og efter 6 km drejes der til venstre mod Fussingø. I kan se søen på venstre side. Første vej til højre er Vasevej og parkeringen er lige før slottet.

PARKERING

Der kan parkeres lige ved slottet tæt på mål og nummerudlevering. Der er ca. 200m til skiftezonen fra parkeringen. Herudover er der parkering ved Fussing sø samt en række mindre parkeringspladser på de omkringliggende veje.

FORCE MAJEURE

I tilfældet af voldsomt vejr med lyn eller andre uforudsigelige forhold kan arrangørerne vælge at udskyde starten eller aflyse stævnet. Startgebyret vil ikke blive returneret i en sådan situation.