DATO

4. juni 2017

STARTGEBYR

  • Kr. 495 frem til 31. marts 2017
  • Kr. 595 frem til 31. maj 2017

Alle deltagere får en løbe t-shirt fra Craft, som er designet specielt til stævnet samt en Unik Gudenå medalje.

AFBESTILLING AF STARTGEBYR

Hvis du bliver forhindret i deltagelse har du mulighed for at få refunderet en del af dit startgebyr. Tilbuddet gælder kun for startgebyret og ikke et eventuelt tilkøbt indslusningskontingent (dagslicens).

  • Afbestilling inden 31. januar: 75% tilbagebetaling
  • Afbestilling mellem 1. februar og 30. april: 50% tilbagebetaling
  • Afbestilling efter 1. maj: Ingen refusion

Hvis du vil benytte muligheden for tilbagebetaling startgebyret, jf. ovenfor, så skal du sende en mail til randersfrejatriatlon@gmail.com med angivelse af dit kontonummer.

OVERFØRELSE ELLER OVERDRAGELSE AF STARTGEBYR

Det er ikke muligt, at overføre startgebyret til næste års stævne eller sælge dit startnummer til en anden person. Ved afhentning af startnummer, skal der fremvises personligt ID.

TIDSPLAN

  • 07:30 Skiftezonen og nummerudlevering åbner
  • 09:15 Racebriefing
  • 09:45 Skiftezonen lukker
  • 10:00 Start Spar Kron 1/4 Jernmand
  • 12:00 Første deltager i mål
  • 14:00 Præmieoverrækkelse
  • 14:00 Bike-check-out åbner
  • 16:00 Tidtagning lukker

REGLEMENT

Spar Kron 1/4 Jernmand afvikles som et C-stævne efter Dansk Triatlon Forbunds konkurrenceregler. Det betyder at følgende skal efterleves:

  1. Udleveret badehætte skal anvendes
  2. Godkendt cykelhjelm
  3. NON draft, dvs. 10 meter reglen gælder
  4. Våddragt obligatorisk
  5. Kun modtage hjælp fra officielle hjælpere
  6. Under selve løbet må du kun modtage forplejning fra stævnets forplejningsstationer
  7. Det er ikke tilladt at være nøgen i skiftezonen

Dansk Triatlon Forbund stiller overdommer og dommere til rådighed.

Konkurrencereglerne kan læses på http://www.triatlon.dk/forbundet/staevner/#KonkurrencereglerSikkerhedsprotokol

Deltagelse foregår på eget ansvar.

SÆRLIGT OM VANDTEMPERATUR

Stævnet afvikles efter Dansk Triatlon Forbunds konkurrenceregler. Vandtemperaturen på dagen kan derfor have indflydelse på afviklingen af stævnet.

Over 23 grader: Våddragt IKKE tilladt

Under 13 grader: Svømning kan ikke gennemføres

Grundet de lokale forhold anbefaler vi altid brug af våddragt under 23 grader. Det skyldes primært at temperaturen i Gudenåen i større grad end havet påvirkes af lufttemperaturen og dermed kan stige og falde meget hurtigt.

Hvis svømningen ikke kan gennemføres grundet unormale lave temperaturer, vil stævnet blive gennemført som en duathlon. Startgebyret vil ikke blive refunderet.

ALDERSKLASSER

Kvinder og mænd konkurrerer i nedenstående aldersgrupper. De hurtigste kvinder og mænd vil starte i første heat kl. 10. Ved tilmelding angives forventede sluttid, som anvendes ved opdeling på heats.

  1. 18 - 39 år
  2. 40 - 44 år
  3. 45 - 49 år
  4. 50 - 54 år
  5. 55 - 59 år
  6. 60 - 64 år
  7. 65 år +

Hvis der er der under 3 tilmeldte i en aldersklasse, forbeholder vi os ret til en sammenlægning med klassen over.

PRÆMIER

Der er pengepræmier til de 3 hurtigste kvinder og mænd:

  1. Kr. 1.200
  2. Kr. 800
  3. Kr. 500 

Herudover vil der være præmier til alle AG klassevindere.

MØDETID OG STED

Startstedet er Sparkassen Kronjyllands hovedkontor på Trondholmen 1, 8900 Randers C. Stævnepladsen og skiftezonen er på området mellem Gudenåen og Sparkassen´s hovedkontor. Starten går kl. 10:00. Skiftezonen og nummerudlevering åbner kl. 7:30.

LØBSNUMRE

Startnumre kan afhentes ved sekretariatet udenfor Sparkassen Kronjyllands hovedkontor fra kl. 8:00-9:30. Du får udleveret en startpose med startnummer påført. Posen indeholder dit startnummer, badehætte og Craft T-shirt m.v. Posen kan anvendes til skiftetøj m.v. og afleveres ved svømmestart.

I posen er der et nummerark. Der skal placeres startnummer på hjelm, og cykel.

CYKEL CHECK-IN/OUT OG SKIFTEZONE

Ved check-in af cykel kontrolleres hjelm og om cyklen er påført startnummer. Cykler skal placeres på den plads med dit startnummer. Check-in fra kl. 7:30 – 9:30.

Der må kun placeres cykel og konkurrencetøj i skiftezonen. Alt udstyr, skal placeres i en kasse placeret ved siden af din cykel. Vi stiller en kasse til rådighed for alle deltagere.

 

Du kan hente din cykel fra kl. 14:00. Ved udleveringen kontrolleres startnummer på cykel i forhold til dit startnummer.

SVØMMESTART

Svømmestarten ligger 950 meter oppe ad Gudenåen. Fra stævnepladsen til startbåsene ved svømmestart er der ca. 600-700m at gå via "Den Blå Bro".

BAGAGEOPBEVARING

Du vil kunne indlevere bagage påført dit startnummer. Der vil være opsyn med bagagen under hele stævnet.

TOILETFACILITETER OG BAD

Toiletter findes ved start. Der er badefaciliteter i Fitness Studiet, som ligger lige over på den anden side af Gudenåen på Østergrave 4.

OFFENTLIG TRANSPORT

Banegård og busstation ligger indenfor gåafstand. Banegården ligger 1,5 km fra skiftezonen og busstationen 300 meter.

PARKERING

Der vil ikke være mulighed for at parkere i området lige ved startområdet/skiftezonen. Vi anbefaler, at parkeringspladsen ved Radio ABC (P1), Regnskoven (P2) eller Kommunen (P3) anvendes. Se kort.